fredag den 28. november 2008

Tandlæger


40 % af den danske befolkning er almindeligt nervøse eller bange for at gå til tandlægen.
Jeg var en af dem ...

I alt for mange år fik jeg fugtige håndflader, åndenød og sorte pletter for øjnene - bare jeg skulle børste mine børns tænder!

Frekvensen af eftersyn var til at få øje på, og virkede i sig selv angthæmmende.

En knækket kindtand gjorde imidlertid at jeg nødtvunget måtte frekventere det nye palads i byen for den slags anliggender...

- og her stod hun så, min redning fru. Knudsen. Venlig, lyttende, oplysende, bedøvende, smertefri og bare helt i orden ... efter 1½ time var jeg sat sammen igen, kureret for min angst og 2500 kr. fattigere.

I øvrigt hed min gamle tandlæge hr. Knudsen ... og han var altid sur og havde dårlig ånde!

- hurra for ledningsanalgesi -

Ingen kommentarer: