På vejen overfor mig boede i mange år en god ven "Sliber Larsen".
Til trods for at han både var tørstig, ryger og socialdemokrat var han klog på livet ...
Han gik altid i hi når vinteren nærmede sig og vi så ham først til foråret.
Pludselig stod han der igen i sin gamle morgenkåbe, med avisen under armen og de
første tyve af dagens tres grønne Cecil og havde en aktuel kommentar til os andre.
" går der ikke ret meget tid med det der de kalder arbejde? " spurgte han mig en dag ...
- han er savnet -
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar