Chaplins sidste "stumme film" varslede moderne tider ... idet filmen "The jazz Singer" (1927) introducerede talefilmen ...
I overensstemmelse med filmens overordnede tema - mennesket versus den ny teknologi - kan "moderne tider" ses som, at Chaplin modstræbende giver efter for den nye teknologi ...
Som modbillede til et system, der sigter mod at ensrette mennesket og knække dets individualitet, sætter Chaplin et frit og legende menneske, der klarer sig igennem på snilde og næstekærlighed ... og måsker bliver lykkelig ...
Teknologiens triumf over for mange specifikke årsager til menneskelig ulykke er intet mindre end mirakuløs ... men håbet om at "moderne tider" ville føre til almindelig lykke er langt fra opfyldt og ligner mere en ondskabsfuld vittighed ...
Modernitetens kerneproblem består derfor i, at det vi har gjort for at øge den almindelige lykke ikke virker, og at der ikke er nogen der ved hvad vi så skal gøre ...
- altså lige bortset fra Chaplin, men han laver jo desværre ikke film mere ...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar